


Pier Pelican Original
Størrelse: 40,6cm x 29,7cm
✓ Fragt fra 39 kr. Fri fragt over 699 kr.
✓ 100 dages gratis retur
Historien
Pelikanen Petros var en lokal legende på øen, Mykonos. I 1955 samlede en lokal fisker en udmattet pelikan op af havet, efter den tilsyneladende var kommet ud af kurs under sit træk. Det var første gang, øboerne havde set sådan et væsen, og det var kærlighed ved første blik. Han blev beskrevet som social, munter og doven, hvilket repræsenterede den lokale ånd perfekt.
Pelikanen Petros blev Mykonos' superstjerne, og han nød de privilegier, der fulgte med. Han spiste gratis, hvor end han kom, han blev kælet af Hollywood-kendisser, og han fik sågar en hun-pelikan i gave af selveste USA’s førstedame, Jackie Kennedy (Det var en anden tid!). På toppen af hans karriere blev han dog kidnappet af mænd fra naboøen, Tinos, og en krig havde nær brudt ud mellem de to øer, men det lykkedes Petros at vende hjem til Mykonos, hvor han levede lykkeligt til sine dages ende…eller det vil sige, at han faktisk blev kørt ned af en bil og døde i 1985. Petros’ død efterlod dog ikke Mykonos pelikanfri, og i dag viderefører tre af hans efterfølgere arven. En af dem hedder også Petros, og hans retningssans skulle efter sigende også være fuldstændig håbløs. #lostatlast
OBS: Der kan være udviskede blyantstreger eller små kaffepletter, og motivet er ikke nødvendigvis centreret. Værkerne købes som beset.
Highlights
• Original håndtegning af Lasse Kornum• Der findes kun denne ene!
• Tegnet i Juni 2023
• Indgik i Efterårskollektion 24
• Størrelse: 40,6cm x 29,7cm
• Ramme medfølger ikke
• Rabatkoder kan ikke anvendes til køb af Original

Lasses Originaler
Ethvert motiv har kun én original – og nu har du endelig chancen for at få fingrene i en vaskeægte LAKOR-original!
Vores dedikerede designer Lasse Kornum tegner størstedelen af sine motiver i hånden og færdiggør designet på sin computer. Originalerne har han gemt og passet på. Men nu er det på tide, at de letter anker fra skattekisten og kommer i havn hos jer.